tirsdag den 22. maj 2012

Hæklet frugtkurv

Skulle til musik i dag med datteren min. Havde lige nøjagtig tid til at køre fra arbejde, smide datteren ind i bilen og køre videre til musik og være der til tiden. Men bilen ville det anderledes. Mellem "smide datteren ind i bilen" og "køre videre til musik" gad den nemlig ikke mere, så der holdt bilen og gryntede.

Min fantastiske dagplejer og hendes mand kørte os til musik (ellers skulle Datteren også have gået 2 km for at komme hjem - stakkels knap 2årige ben)

Har lavet denne lille kurv til hende som tusind tak. Hun får den imorgen når jeg afleverer datteren.



Frugterne er fra yummi crochets. Kurven efter frihånd.

mandag den 14. maj 2012

Zpagetti

Så modtog jeg mit zpagetti garn, to timer efter modtagelsen havde jeg også brugt en hel rulle og lidt mere.



Var lidt ivrig efter at prøve garnet og det tog jo virkelig ingen tid med den tykkelse garn. Havde kastet min kærlighed over en kurv som første projekt, inden jeg skal i gang med en stor puf. Venter bare til yarnfreak får nogle farver jeg kunne se som en puf til min stue.

onsdag den 9. maj 2012

Kaninus

Faldt lige over den skønneste kanin da jeg kiggede rundt i blogland. Måtte simpelthen lave min egen. Her er resultatet:

Kanin

Opskrift herfra: 'Linguine Bunny from outer space'
Har lige bestilt zpagetti garn hjem. Første gang jeg skal arbejde med det. Glæder mig Til at prøve det. BlogBooster-The most productive way for mobile blogging. BlogBooster is a multi-service blog editor for iPhone, Android, WebOs and your desktop

søndag den 22. april 2012

Katteøjne - Hvem er interesserede?

Så har jeg fået købt 5 sæt katteøjne.
Det er sikkerhedsøjne der sættes fast på bagsiden med en skive. De er grønne og hedder 12 mm.

Jeg har givet 6 kr. for et par og så 8 i forsendelse = 14 kr.

Bare skriv kommentar i tråden her hvis du er interesseret, og send en mail til piazastrow@gmail.com med adresse, så sender jeg gerne.

lørdag den 14. april 2012

Opskrift på hæklet kat færdig

Så skete det endelig. Efter 3 måneder er opskriften endelig blevet færdig og lagt ud (kom jo til at smide halvdelen af de håndskrevne noter væk så jeg måtte lave en ny - Hovsa).

Find den under "Gratis opskrifter": HER



I må MEGET gerne sende et (gerne flere :D) billeder af jeres færdige katteprojekter. Denne opskrift er lidt en "darling" så vil da rigtig gerne se hvordan jeres udgave ser ud. Kun fantasien sætter grænser.

Rettelser og fejl må i også meget gerne komme med hvis i finder noget underligt i opskriften.

Sender jer også gerne pdf filen med opskriften (det gælder i øvrigt alle mine opskrifter).

Kontakt mig på piazastrow@gmail.com med jeres billeder eller hvis I vil have opskriften sendt som pdf.

fredag den 13. april 2012

Katteopskrift på højtryk

Arbejder på højtryk på at få opskriften til denne færdig:


Havde regnet med at have den færdig i dag, men finpudsning tager tid. Anstrenger mig på at få den færdig i løbet at weekenden.

onsdag den 28. marts 2012

Endnu mere fremskridt

Ja, nu fik katten også en krop og en hale. Så mangler jeg bare benene, og så den største opgave: Skrive opskriften ind på computer, i et forståeligt sprog så alle kan hækle med.

Kattens hoved er taget med min datter i dagpleje. Hun fandt det i mit hæklehjørne og ville ikke rigtigt give slip igen.