Viser opslag med etiketten prinsesse. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten prinsesse. Vis alle opslag

mandag den 28. januar 2013

Fastelavn i dagplejen

Så oprandt dagen hvor det hjemmelavede kostume skulle luftes, og Olivia skulle være prinsesse som hun havde glædet sig sådan til. Fastelavnsfest i legestuegruppen med poseslagning og det hele.

Havde godt nok ikke fået lavet kjolen 100% færdig, da jeg troede jeg skulle lave det her i weekenden. Men så mødte jeg influenza, og så har den stået på sengeligning lige siden.

Klokken 5 i morges var jeg inde og hente en grædende og MEGET varm prinsesse Olivia ind i vores seng. Øv øv øv.





Da jeg skrev til hendes dagplejer at Olivia desværre ikke kom til fastelavn var hendes svar: "vi holder det bare selv når hun bliver rask, hun skal da ikke snydes"

Sådan. Hvor glad har man lige lov at være for sin dagplejer. Så skal i nok få billeder af kostumet :) BlogBooster-The most productive way for mobile blogging. BlogBooster is a multi-service blog editor for iPhone, Android, WebOs and your desktop

søndag den 20. januar 2013

Prinsessekrone til fastelavn



Datteren skal være prinsesse til fastelavn. Kronen er færdig med inspiration herfra. Bare så stor at den kan sidde fast rundt om hovedet (et must når man er 2,5 år). Lavede den første udgave efter opskriften, men den levede ikke helt op til kravene om også at være praktisk. Så måtte lave en revideret udgave.

Havde hende med ned i stof2000 og købe stof til kjolen (havde farverne og hvilke stof det skulle være planlagt hjemmefra, en rigtig fin gammelrosa prinsesse). Men ak, når man er to år, vil man åbenbart gerne være med til at vælge, så vi endte med at komme hjem med det her:



Turkis simpelthen. Og der var bare INTET andet der duede. Er ikke så vild med turkis, men det er jo hende der skal være prinsesse, så sådan blev det. BlogBooster-The most productive way for mobile blogging. BlogBooster is a multi-service blog editor for iPhone, Android, WebOs and your desktop

tirsdag den 28. februar 2012

Jeg skulle jo bare have en liter mælk

Det fik jeg da også. Ja jeg fik faktisk også 2 liter mælk. Og et nøgle garn (eller 7). Det er altså farligt at gå i Netto når man ikke har en med til at holde opsyn med en. Men når det så er sagt så er jeg meget glad for mine kreative kup. Se da lige her:

Glæder mig især til at prøve kombinationsgarnet (til højre). Har ingen planer med noget at det overhovedet. Bare et skønt impulskøb.

Kender I i øvrigt det at man har impulskøbt noget garn og når man så kommer hjem lister man ind og ligger det sammen med alt det andet garn og lader som om det hele tiden har været der, for at undgå kommentarer fra kæresten så som "Hvad skal du nu bruge det til", "Du har så meget i forvejen", "Synes du ikke dit kreative hjørne har taget overhånd. Det fylder snart hele stuen"



Har også endelig fået færdiggjort prinsessen. Datteren har døbt hende Fiffi. Nu mangler jeg bare at lave noget prinsesse tøj til hende. Men puha. Det der med at sy er ikke min stærke side. Ved slet ikke hvor jeg skal starte.



Hav en god dag allesammen.

onsdag den 15. februar 2012

Nu uden måne

Er SÅ glad for at jeg endelig blev færdig med at sætte hår på den prinsesse jeg er ved at lave (ud fra Pippi opskriften, som kommer herind i løbet af ugen). Det har tager mig 5-6 timer at trævle garn op og sætte det på to og to.


Det var faktisk også lidt smertefuldt at se sin lille prinsesse kreation med MÅNE! (se herunder)